I den seneste tid er det ikke meget overskud jeg har ligget inde med, der har været stort minus på den konto.. Men kan nu begynde at se lys for enden af
tunnelen igen.
Jeg har taget det store spring at søge ind på uddannelse, kunne mærke at jeg trænger til selvudvikling, og havde gået og leget med tanken længe, men nu er det gjord, og har det fantastisk. Nu venter jeg bare på svar, så der bliver krydset alt hvad der krydses kan.
Som det har fremstået af min blog har prinsen min og jeg ingen børn... Det er vores største ønske, men vi har bare lidt svært ved at få det. Jeg har noget der hedder
PCO, det er hvor kvinden producere for mange mandlige hormoner, og derfor ikke har normale æggeløsninger, det gør det så lidt sværere uden hjælp at få børn. Vi er inde i systemet, så vi er
igang med at få hjælp, men det er bare en
laaang proces, når det er noget man så inderligt brænder for.
Havde aldrig hørt det før jeg selv fik det konstateret, men har efterfølgende fundet ud af at der er mange kvinder der har det, og at der er mange med lidt hjælp, det er
lykkedes for, så ved det ikke er umulig for os, men derfor har/er det ikke det letteste at gå igennem.
I alle kender helt sikkert til at det bare ikke er sjovt, at se nogen af ens kære havde det skidt,
puuu hvor er det bare ikke sjovt, det er skide hårdt, og dem har jeg desværre haft et par stykker af, her på det seneste, men heldigvis er der også der, lys for enden af
tunnelen, og når man lige så stille kan begynde at se det lys, bliver det hele bare en smugle lettere, man begynder at se tingende fra en mere positiv side, det bliver lige pludselig lysere i disse mørkere, og mørkere efterårs dage, man kan lige pludselig dufte de ny plukkede blomster fra svigermors have, (som ikke er så
ny plukkede længer), og man har igen lyst, tid, overskud til at være for andre. Synes nu stadig det bliver
koldere, og
koldere, men det er ok, vi tager da bare noget mere tøj på, og glæder os til alle hyggestunderne vi går i møde.
Er Glad For At Være Tilbage.