Julegave.

I torsdags var vi til samtale på holbæk sygehus, om vores forløb vedrørende vores forsøg på at få børn.
Vi gik der fra med en rigtig god oplevelse og gode nyheder.
Vi fandt ud af at vores chancer er større end vi havde ture håbe på, der med ikke sagt at det bliver nemt, men det ser lysere ud. og vi skal igang i januar eller februar.
Kunne vi få en bedre julegave??? Nej det kunne vi ikke, vores humør her hjemme er blevet så meget bedre, og vi glæder os.
Så er der jo bare lige det spørgsmål om det kommer til at koste os en formue, det ved vi ikke og det gør lægerne heller ikke. Der er ikke andet for end at vente på en endelig vedtagelse.
Selvfølgelig er vi villige til at betale hvis det ender med det, om vi så skal arbejde i døgndrift det næste lange stykke tid, så gør vi det, vi skal nok finde pengene til det, om vi så skal sælge ud af vores ting eller hvad løsningen nu bliver, men jeg kan blive så harm over at uvidne folk kan sige/påstå det ikke er en sygedom at være ufrivillig barnløs, FOR DET ER DET.
Hjælpe narkomaner og lignende med medicin osv. til deres misbrug, det er retfærdigt, men ikke hjælpe mennesker der så inderlige ønsker sig et barn, der vil man sparre på pengene, giver ingen mening eller retfærdighed for mit vedkommende.
Jeg har fuldt forståelse for at der skal spares en masse penge, rigtig mange steder og at man nok ikke kan komme udenom, der også skal spares på dette punkt, men ligefrem at skære alt væk, er umenneskeligt for os som står tilbage.
Håber der kommer en vedtægt der er menneskelig og retfærdig.