mandag den 20. juni 2011

Der kan hurtigt ske noget.
















Sidder her nogle dage efter og tænker.
I torsdags var jeg på vej i skole, der var kø på motorvejen som der plejer at være, vi havde holdt helt stille et par min, lige pludselig kom der et ordenligt brag bag fra, min bil blev skubbet op i den forand mig, jeg fik et ordenligt ryg, og fik smerter med det samme, da jeg kommer til mig selv, går der lidt panik i mig og bliver bange. Det går op for mig at jeg er blevet påkørt bagfra.
Når jeg tænker tilbage, gik der mange tanker igennem hovedet på mig, var der nu sket noget med lille manden osv.Fik ringet til min far så han kunne komme og hente mig og køre mig til tjek på hospitalet, tænkte ikke på at skulle med ambulance, for følte jeg havde det okay. Der kom Falck folk, som gjorde mig opmærksom på at det var det bedste, så kom ind på Hvidovre hospital (dog i en siddende vogn, for stædig er man vel). Tror først det var, da jeg var i trykke hænder, det egentlig gik op for mig hvor alvorligt det kunne være. Der blev lyttet og målt på lillemanden og jeg, jeg havde for mange sammentrækninger og pluk veer, så de ville havde mig indlagt til observation, da de var bange for fødslen eventuelt ville gå igang, at jeg havde indre blødninger eller om det var chokket. I løbet af det næste døgn, blev det stabilt og de kunne konstatere at vi begge havde det godt. Jeg er kommet hjem igen med besked om at slappe af og holde mig i ro, så det gør jeg. Efterfølgende er det jeg sidder og tænke over min egen reaktion igennem hele forløbet. Hvorfor er der ikke kommet nogen stærk reaktion, sammenbrud eller lignende fra mig, men det ved jeg entlig godt, havde i baghovedet hele tiden at det ikke ville gøre situationen bedre hvis jeg brød sammen, det ville stresse baby og måske gøre det værre. Det er utroligt, hvor stærk sådan et lille væsen kan gøre en, og det vidner jo bare om, det ingen ting er i forhold til når de kommer til verdenen, hvad for en følelse og styrke man så få. Er glad for at der er blevet holdt en hånd over os og at der ikke skete mere, for det kunne være endt helt anderledes.










5 kommentarer:

  1. Puha sikke en forskrækkelse. Godt der ikke skete mere :knus:

    SvarSlet
  2. Pyha! Det er såååå grimt at blive påkørt på den måde. Man er jo totalt uforberedt! Men godt at I begge har det godt.

    SvarSlet
  3. Uha uha, godt at der ikke skete noget og at i begge har det godt, man er bare så sårbar!!

    SvarSlet
  4. Tak skal i havde, ja det var n oget af en forskrækkelse og grim oplevelse, men heldigvis kom vi ud af det uden skrammer. Det er sådanne oplevelser der sætter livet i perspektiv.
    /Maria

    SvarSlet
  5. Neeeej dog - ringer i løbet af ugen <3

    SvarSlet